Praktisk om byfesten

Mad og drikke:
På pladsen finder du forskellige madboder, øl, vin, sodavand, cocktailbar, kaffe, is og slik. Vi griller lækre pølser og lørdag er der helstegt pattegris.

Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer på pladsen.

Transport:
Toget kører næsten lige til døren fra Hillerød og Hundested. (5 minutters gang fra Skævinge st.)

Parkering:
Det er muligt at parkere ved skolens parkeringsplads lige ved siden af festpladsen. Undgå at bruge parkeringspladsen ved lægehuset.

Baby:
Der er pusleplads på pladsen.

Arrangør:
Skønne Skævinge er arrangeret af ISS Klub Frivillig og drives udelukkende af frivillige kræfter med støtte fra sponsorer.